Før jeg fik barn havde jeg en klar idé om hvordan jeg vil være som mor, og hvordan jeg i hvert fald IKKE vil være! Det har jeg stadig, men jeg må allerede nu sande at nogen ting bare ikke holder i praksis.

Et stort problem for mange småbørns forældre er mad! Og selvom E først lige er begyndt at spise mere fast føde, finder jeg det nærliggende at tage stilling til hvilke madvaner jeg ønsker at have ved middagsbordet. Med en fortid som anorektiker er det vigtigt for mig at jeg i hvert fald på ingen måder presser mit barn til noget, men samtidig er det også vigtigt for mig ikke at få et kræsent barn. Og ja jeg tror på at man som forældre i høj grad har medindflydelse på om ens barn bliver kræsent.

Jeg har her listet 10 måder, hvor på jeg mener, man taber kampen om maden og 10 måder jeg også mener man kan vinde kampen på 🙂

Har du nogen input så kom endelig med dem i en kommentar 🙂

10 måder at tabe kampen på:

1. Barnet vil kun have kogte kødboller og får serveret kødboller hver dag

2. Barnet vil kun spise aftensmad hvis det får dessert. Som forældre skal man jo være sikker på ungen ikke sulter så man giver efter.

3. Når man som forældre altid retter på barnet.

4. Forældre diskutere hvad og hvor meget barnet skal spise under måltidet.

5. Familien bruger tiden ved bordet til at snakke om dagens frustrationer.

6. Forældrene hælder en stor portion op og tvinger/presser barnet til at spise op.

7. Barnet tvinger forældrene til at opføre en større komedie mellem hver mundfuld.

8. Forældre tvinger barnet til at spise mad det simpelthen ikke kan fordrage.

9. Forældre “plager/tigger” barnet om at spise en mundfuld mere.

10. Forældrene tror, at barnet dør af sult, hvis ikke det får mad til hvert eneste måltid.

10 måder at VINDE kampen på.

1. Glem alt om at barnet dør af sult. Der findes ingen eksempler på at et barn har sultet sig ihjel af lutter stædighed.

2. Lov aldrig slik, kage, dessert som belønning for at spise aftensmaden.

3. Luk ørene for kritik fra familie og venner – medmindre du syns de kommer med et brugbart råd selvfølgelig.

4. Stop med at “holde en fest” mellem hver mundfuld.

5. Lad barnet passe sin tallerken i fred og ro. Lad som om i ikke holder øje med hvor meget eller hvor lidt barnet spiser.

6. Giv barnet små portioner, gerne lidt mindre end det plejer at spise så det er nød til at bede om mere. Små portioner virker mere overskuelige at spise.

7. Lad være med at give sær forplejning, men undgå i perioder retter som i ved barnet ikke bryder sig om.

8. Hvis barnet er stort nok, så lad det selv øse op, men tving det ikke til at spise hele portionen.

9. Server ikke slik, kager, mælk og lignende udenfor måltiderne og mellemmåltider. Hvis barnet plager, kan man give lidt vand.

10. Lad måltidet forløbe i stille og rolige omgivelser.

Idag kl. 8.30 skal der eftersigende ske en happening hvor ammende mødre skal amme deres børn offentligt.

ÅH GUD STOP JER SELV KVINDER!!

Jeg er så pisse træt af den debat.. Begge parter – SLIP DET DOG!

Amning er verdens mest naturlige ting og jeg er, som ammemor, vanvittig træt af at spørge om lov til at give mit barn mad.

hvordan var det lige at en enkelt cafe ejer fik skabt en for og imod amning? Jeg fatter det ikke. Vi kan jo for fanden bare vælge en anden cafe at barselshygge på.

Jeg har som tjener på en af danmarks største familierestauranter set ret mange ammende mødre og ikke en eneste gang har jeg følt mig støt. måske mine mandlige kollegaer er blevet en lille smule forlegen, men jeg har aldrig oplevet nogen der er blevet stødt over at et barn har fået mad.

og heldigvis er det, som mig selv, de fleste der dækker sig ret meget til.

Og til jer der syns det er forfærdeligt at børn får mad… SKAM JER! undskyldningen mad at i ikke gider se bryster i det offentlige rum holder ikke en meter. I ser langt mere bryster på reklamer for cult end når en kvinde ammer… OG I VED DET!!!!

Hvordan kan man sige at et barn skal spise på toilettet? At sige en mor er uforskammet fordi hun giver sit barn mad i et legeland imens hun holder øje med sit store barn er skandaløst. Intet mindre en skide uforskammet… Hvad bilder i jer ind?

Jeg har endnu ikke været et sted hvor jeg jeg har fået af vide at jeg ikke måtte amme. og hvis jeg gjorde ville jeg da bare pænt finde et andet sted at spise frem ad rettet – også når jeg ikke ammer. Jeg har tværtimod mødt forundring og overraskelse over at jeg spørg om lov. og egentlig er det noget så irriterende at skulle være så ydmyg omkring det at at give mit barn mad. Aldrig har jeg åbnet døren til en cafe og spurgt om jeg måtte spise der. Så skal jeg spørge om mit barn må? For hun må godt hvis det er fast føde, ikk?

Så gør mig, mit barn og alle andre den tjeneste, at hvis du ammer så gør det lidt diskret, og hvis du er imod amning, så kig den anden vej.

For ærlig talt så rummer vores verden ting der er langt vigtigere at debattere.

Her til aften puttede vi prinsessen tidligt og mor og far kunne spise aftensmad sammen i ro og fred. Vi tændte for kl. 19 nyhederne som vi plejer at gøre når E ikke spiser sammen os, det resulterede i våde øjne og tanker der køre der ud af.

De snakkede, desværre, som så mange andre aftener om terrororganisationen IS, som endnu engang har henrettet en vesterlænding og offentliggjort en video af det. Denne gang en britisk mand ved navn Alan. De lavede et kort indslag om manden og det var her jeg fik tårer i øjnene.

Alan var en taxachauffør som havde brugt alt sin tid på at samle mad og bleer ind til ofrende i Syrien, en mand som ville sørge for at tingene nåede frem og derfor selv tog afsted. Efter sølle 30 minutter i Syrien bliver han taget til gidsel, og nu henrettet af IS.

Som den efterladte enke sagde: han var ikke det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, han var det rigtige sted af de rigtige grunde.

Min hjerne står af når jeg hører om sådan noget. Jeg får ondt i maven og mit hjerte græder. Hvordan kan nogen mennesker, og her endda en større gruppe, indeholde SÅ meget had rettet mod en hel verden?! Disse mænd som kæmper for IS, de kender jo ikke deres ofre, alligevel indeholder de had nok til at henrette nådesløse mennesker som bare gerne vil hjælpe. Åh! Ja den had får mig til at græde. Jeg forstår den ikke.

Nu er jeg selv blevet mor og skal lærer E om de gode værdier i livet, som f.eks at hjælpe andre i nød, næste kærlighed, at dele lidt ud af overskudskontoen. Det gør vi så for første gang sammen i morgen når vi skal samle ind for Røde Kors Jeg håber at nogen af de penge går til de ofre i Syrien som den britiske Alan ikke nåede frem til.
Jeg håber at IS taber denne kamp de kæmper. Og gerne meget snart. Gerne inden de når at henrette den næste mand, som de iøvrigt allerede har offentliggjort hvem er.

Har du nogensinde googlet ” søvn tortur” ?? Som nr. 5 kommer artiklen “sådan takler du søvnunderskud” fra vores børn og som nr 8 kommer der en artikel fra P3’s program Sara og David hvor Søvnekspert fra Center for Stress og Trivsel Mikael Rasmussen udtaler – I et søvnperspektiv er den største tortur, der kan ske i et menneskes liv at få børn. Jeg må give manden ret. og spar mig for sætninger som “du vidste det vil være hårdt” og “Ja børn er meget vågne om natten” for JA alt det var jeg godt forberedt på, men jeg var ikke forberedt på hvordan min krop ville reagere. og mit sind for den sags skyld. Efter 2 måneder med minimal sammenhængene søvn må jeg konstatere at det er hårdere end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig og det har forvandlet mig til den slags mor (og kæreste) som jeg bare overhovedet ikke har lyst til at være. Jeg er blevet forvandlet fra en overskuds mor, med rent hjem, nybagte boller, make up og pænt tøj til en sur kvinde med sorte rander under øjnene, i gylpeplettet joggintøj, med uglet hår, rodet hjem og en vasketøjskurv der indikere at vi snart løber tør for rent tøj. Jeps det er mig og jeg HADER det! Jeg anede ikke hvor desperat man kunne blive og efter nu at have startet grød, natflaske, drømme flaske, samsovet og købt ny seng og uden skyggen af mere søvn som resultat tyr jeg nu til KST ( Kranio-sakral terapi) Er du vimmer der er lang tid til onsdag kl. 12! Aldrig har tiden føltes så lang. jeg skal igennem 2 HELVEDES nætter mere som helt sikkert står på amning minimum hver time og en en dag som står på en møg træt og sur baby 🙁 øv! Jeg er simpelthen så spændt på at KST kan hjælpe os, til nogen bedre nætter. spændt og spændt. måske i virkeligheden mere nervøs over at det måske ikke hjælper og vi så er ved status quo.

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen. Valbakdesign.dk er den hyggeligste webshop og jeg syns altså at i skal lærer den at kende nu 🙂 i den forbindelse har jeg i samarbejde med den søde ejer June lavet en rabatkode til jer og den kan bruges hele denne uge på alle ikke i forvejen nedsatte vare 🙂 🙂 find shoppen her