Har du nogensinde googlet ” søvn tortur” ?? Som nr. 5 kommer artiklen “sådan takler du søvnunderskud” fra vores børn og som nr 8 kommer der en artikel fra P3’s program Sara og David hvor Søvnekspert fra Center for Stress og Trivsel Mikael Rasmussen udtaler – I et søvnperspektiv er den største tortur, der kan ske i et menneskes liv at få børn. Jeg må give manden ret. og spar mig for sætninger som “du vidste det vil være hårdt” og “Ja børn er meget vågne om natten” for JA alt det var jeg godt forberedt på, men jeg var ikke forberedt på hvordan min krop ville reagere. og mit sind for den sags skyld. Efter 2 måneder med minimal sammenhængene søvn må jeg konstatere at det er hårdere end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig og det har forvandlet mig til den slags mor (og kæreste) som jeg bare overhovedet ikke har lyst til at være. Jeg er blevet forvandlet fra en overskuds mor, med rent hjem, nybagte boller, make up og pænt tøj til en sur kvinde med sorte rander under øjnene, i gylpeplettet joggintøj, med uglet hår, rodet hjem og en vasketøjskurv der indikere at vi snart løber tør for rent tøj. Jeps det er mig og jeg HADER det! Jeg anede ikke hvor desperat man kunne blive og efter nu at have startet grød, natflaske, drømme flaske, samsovet og købt ny seng og uden skyggen af mere søvn som resultat tyr jeg nu til KST ( Kranio-sakral terapi) Er du vimmer der er lang tid til onsdag kl. 12! Aldrig har tiden føltes så lang. jeg skal igennem 2 HELVEDES nætter mere som helt sikkert står på amning minimum hver time og en en dag som står på en møg træt og sur baby 🙁 øv! Jeg er simpelthen så spændt på at KST kan hjælpe os, til nogen bedre nætter. spændt og spændt. måske i virkeligheden mere nervøs over at det måske ikke hjælper og vi så er ved status quo.

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen. Valbakdesign.dk er den hyggeligste webshop og jeg syns altså at i skal lærer den at kende nu 🙂 i den forbindelse har jeg i samarbejde med den søde ejer June lavet en rabatkode til jer og den kan bruges hele denne uge på alle ikke i forvejen nedsatte vare 🙂 🙂 find shoppen her

Efter at have læst en artikel om en kvinde der brændende ønskede sig en pige, men blev gravid og ventede sig en dreng og derfor blev enormt skuffet til at starte med, sidder jeg nu med sådan en tarvelig følelse i kroppen. Ikke fordi denne kvinde havde et bestemt ønske, ikke fordi hendes ønske ikke blev opfyldt. Men pga de kommentar hun efterfølgende har fået af, fuldstændig fremmede, mennesker der sidder bag deres skærme og tillader sig at diktere at den følelse denne kvinde fik var helt og holdent FORKERT.! Hun skulle bare være glad for at få et rask barn, jo jo bevares – selvfølgelig skal hun være glad for det, men derfor er det vel okay at man har en forstilling om hvordan man vil være som mor (eller far?!)? Det er vel okay at man forestiller sig perleplader og tylskørter eller fodbold og biler?!

Personligt ønskede jeg mig en pige. Yes jeg sagde det!
Dog skal det siges at hvis jeg sådan helt selv skulle bestemme ville jeg ønske at min lille pige kunne have en storebror. Min kæreste ønskede sig inderligt en prinsesse. Han vil også gerne have en dreng han kan nørde biler med, men en prinsesse var toppen for ham. Og det fik vi.! Ikke “det fik vi heldigvis”, men “det fik vi”, for en dreng er også mere end velkommen <3

Jeg syns det er helt okay at have et ønske, så længe man ikke vælger fra og får en abort pga. af kønnet, hvilket man jo heldigvis ikke kan i Danmark.

Men Hey vi skal vel også være glad for at få mad på bordet hver dag og alligevel sidder der nogen og er kræsne. Vi skal vel i virkeligheden bare være glade for livet, men alligevel stiller vi spørgsmålstegn ved og krav til vores omverden?! Og det er vel okay at ønske noget bestemt, så længe man acceptere at få noget andet? De fleste ved jo heldigvis også, at så snart beskeden er "sunket ind" så elsker man det lille barn i maven lige højt uanset køn.

Jeg er træt af at folk skal kloge på andres børn. Som om der findes manual eller en smutvej til endestationen – søvn!

Emma sover af h til og har gjort det i 2 måneder! Altså vi snakker op hver time FOR AT SPISE! Og det er her andre begynder at kloge og sætte et håb i en træt førstegangs-mors stille sind -_-

Giv nat flaske, drømme flaske, grød, grøde 2 gange, grød 2 gange om dagen OG nat flaske OG drømmeflaske! Woohoo der håb!
GU ER DER EJ! undskyld mit franske, men jeg er så træt. Både træt af folk der skal give mig håb om søvn og træt fordi jeg simpelthen ikke får noget sammenhængene søvn. Så måske jeg skriger næste gang nogen kigger på mig, med hovedet lidt på skrå og medlidenheden strålende ud af øjnene, og starter deres sætning med “Har du prøvet” for JA! Jeg har sku prøvet det hele! DET VIRKER IKKE!

Meget kan man kloge på, men søvn er IKKE en af dem!

Nå her kom så lige noget galde fra en træt mor -_-

God torsdag folkens 🙂

Brandeovnen er tændt, der er kaffe på kanden og det er nu tid til at få sat ord på nogen af de følelser, fra fortiden, der indhentede mig igen da jeg blev mor

For 5 måneder siden en lørdag morgen kl. 05:22 fik jeg den skønneste lille baby pige op på maven. Min krop havde netop bestået den største udfordring til dato. En fødsel. En skøn fødsel uden smertestillende, og så på så få timer. Jeg var stolt. Stolt over mig selv, min kæreste og vores skønne lille mirakel som ENDELIG kom ud til os. Er du vimmer hvor jeg glædede mig til at ringe til min mor, far og 3 søstre og fortælle at Emma var kommet til verdenen. Verdenens 8. vidunder.

Og det var her jeg endnu engang blev mindet om at der mangler en. En som er taget her fra alt for tidligt. Efter eget valg. Og med et blev jeg mindet om sorgen, savnet, og min mave trak sig sammen og jeg blev vred. sådan rigtig jeg-har-lyst-til-at-skrige-vred. Egentlig har jeg altid forenet mig med tanken om at det jo ikke er synd for mig, men for ham. Det var jo ham der havde så ondt i livet. Selvfølgelig har jeg også været rasende over at han valgte mig fra. Han var min beskytter, min ven, min bror. Min storebror. Hvordan kunne han vælge mig fra? Det kunne han fordi den smerte han oplevede fyldte for meget. Den var alt overskyggende. Det har jeg lært at leve med, men efter 6,5 år bliver jeg endnu engang mindet om at der mangler en. Min Bror, Emmas onkel. Onkel Thomas. Jeg har lært at bearbejde sorgen, vreden og savnet. Men han mangler.. Hun vil aldrig lære ham at kende, hans værdier og glæde. Og det er her jeg får en mavepuster og bliver slået direkte tilbage og oplever hele følesesregisterret på ny. Glæde over Emma, sorg over at have mistet, forvirring over hvorfor manglende svar, fortvivlelse – kunne jeg have gjort nej, vrede.

Nu er Emma 5 måneder og vi er for længst kommet tilbage til en hverdag. en hverdag hvor jeg ikke er vred eller ked af det. Det er en del af mig, men ikke en del af Emma, og hvis jeg bliver ved med at kigge tilbage og være vred hvordan skal jeg så kunne lærer Emma at se frem ad?

Kære Brormand

Du ville være stolt af din lille søster hvis du kunne se hendes liv idag. Måske kan du. Jeg håber det.

Op med hovedet min ven – Din søs