De sidste 2 måneder af min graviditet kunne jeg ikke være i min egen krop mere, med er bøjet ribben (af 2 omgange) og en tøs der konstant hikkede var jeg færdig! Jeg gad sku ikke mere og hun måtte bare gerne forlade hendes 1. værelses lejlighed til fordel for et liv i den store vide verden, jeg ville bare have min krop tilbage..
Nå ja som om jeg nu bestemmer over min egen krop?! Niksen, nu er tøsen 3 måneder og derfor rammer vi nu appetitspringet.! Jeg er jo velsignet med en pige som kun er vågen 1 gang imellem 20-06 så jeg klager ikke! Men luksus i hverdagen betyder jo at det er så pokkers hårdt at få det revet væk -_- Jeg føler mig som en kyklop der har danset hele natten. Jeg er færdig, træt, over and out!