Aaaaah ferie…

Endelig! Ferien er bestilt og jeg er allerede igang med forberedelserne 🙂 Vores første ferie siden Thailand i ’11 og vores første ferie som familie.Inden vi fik bestilt gjorde vi os en masse overvejelser. Hvilken slags ferie skal vi på nu vi har en lille E med? Det er os forældre der har et behov for at komme på ferie, men det er jo stadig på E’s præmisser, derfor er valget faldet på et all inclusive hotel.  Der skal ikke mangle noget. Turen går til Tenerife – nærmere byen Los Gigantes – vi skal bo på hotellet med selv samme navn som byen.
Selvom jeg syns at rejsen blev dyr med alle de ekstra tillæg som transfer, mad på flyet osv så var jeg alligevel rimelig imponeret over at vi kunne bestille klapvogn og højstol (sidst nævnte er måske unødvendigt, men nu er det bestilt) så altså når vi ankommer på hotellet står der en klapvogn til os, og ud fra bestillingen på Star Tours hjemme side så er det en “Baby jogger city elite”. Fansy skal det være, dog er standarden på klapvognen noget jeg først tør tro på når jeg ser den, for ifølge en mail korrespondance med Star Tours’ kundeservice kunne de ikke oplyse mig om modellen. Så det bliver spændende hvad der står til os når vi kommer frem.

Rejsen har vi som sagt bestilt hos Star Tours og hvis du vil lade dig friste eller bare dag drømme så læs mere om hotellet her

Faktisk er jeg ret så spændt på at skulle på ferie som en familie og magter ikke hvis det afviger ret meget fra billederne og beskrivelsen da vi netop har valgt et hotel med “det hele”.

Heldigvis har det ret gode anmeldelser 🙂

Har du nogen gode rejse tips om Tenerife som er værd at opleve med helt små børn så send dem gerne denne vej 🙂

IMG_3587.JPG

Hvordan lærer man sit barn at sove?

søvnDe fleste nybagte forældres største hurtle er søvn.

HVORFOR SOVER BABYER IKKE NÅR DE ER TRÆTTE???!!! “Du skal lære dem at sove” JAMEN HVORDAN OM JEG MÅ SPØRGE?!

Jeg har idag brugt dagen på at vugge, opgive, lulle, opgive, gå en tur med barnevognen, opgive for til sidst at stikke tøsen en flaske med sukkervand. Ja ja bliv bare forarget.! (Hun drak måske 2 ml) men det virkede sku! Hun faldt til ro og sover nu efter en kamp på mere end 4 timer.! 4 TIMER!!!!

Det var så idag jeg skulle have haft styr på vores hjem som ligner vi har en hel børnehave boende, i virkeligheden har vi jo kun 1 baby på 6 mdr. som hverken kan trille eller rulle :/ men til gen gæld kan hun dræne hendes mor fuldstændig for energi 🙁 Åh gud og nu sover hun på 2 time… Mon jeg får noget søvn i nat? Rytme hvad fanden er det. En by i rusland??

Lær dit barn at sove siger de! Hmmmm

Over and out!

Selviske gode gerninger

Vi var søndags ude og samle ind for Røde Kors. Det var første gang for os alle 3.

Vi er nogen rigtige hygge trolde her hjemme så vi havde (selvfølgelig) pakket en taske med vand, cola, en pose slik og 4 müsliboller, thermokopper med kaffe og mos til Emma. Jo jo mangle noget skulle vi i hvert fald ikke i de 3 timer 😉 Solen skinnede så Emma kom i bæreselen og sammen var vi klar til at charme pengene op af folks lommer 🙂 Jeg mærkede at energi kontoen blev mere og mere fyldt for hver gang endnu en dør åbnede og vi mødte endnu et dejligt imødekommende menneske.
Dét er i hvert fald ikke sidste gang jeg bruger en søndag i velgørenhedenstegn. Faktisk har jeg en følelse af at jeg skal hjælpe hvor jeg kan. Ikke gøre som før hvor det aldrig rigtig nåede længere end til den gode tanke. Men lige her er det ikke tanken der tæller. Sorry folks, men tanken giver ikke mad på bordet og tag over hovedet for fattige mennesker, og tanken helbreder heller ikke kræft.

Idag giver jeg min seng væk. Jeps du læste rigtigt, min seng, men i virkeligheden er det fordi jeg får en ny. Og så er der tilfældigvis en mand her i byen, som sammen med hans datter, desværre har en meget trist historie, og derfor ikke ejer nok til at møblere den nye lejlighed han og hans datter har fået igennem kommunen, så de får min seng, og datteren får mit aflagte tøj, som jeg egentlig har sat til salg. Og skal vidst ud i skuret og se om jeg ikke også har nogle gamle køkken ting så han kan komme igang med at etablere et nyt liv for dem begge.

Min kæreste syns det er liiiidt for meget, men jeg håber, at hvis det nogen sinde skulle blive nødvendigt, at der så vil være nogen der hjælper os.

Om ikke andet så giver det mig en skide god følelse at hjælpe andre. Så af egoistiske grunde hjælper jeg gerne der hvor jeg har muligheden for det.

Hjælper du, eller tænker du på at gøre det?

IMG_3293.JPG