Aaaaah ferie…

Endelig! Ferien er bestilt og jeg er allerede igang med forberedelserne 🙂 Vores første ferie siden Thailand i ’11 og vores første ferie som familie.Inden vi fik bestilt gjorde vi os en masse overvejelser. Hvilken slags ferie skal vi på nu vi har en lille E med? Det er os forældre der har et behov for at komme på ferie, men det er jo stadig på E’s præmisser, derfor er valget faldet på et all inclusive hotel.  Der skal ikke mangle noget. Turen går til Tenerife – nærmere byen Los Gigantes – vi skal bo på hotellet med selv samme navn som byen.
Selvom jeg syns at rejsen blev dyr med alle de ekstra tillæg som transfer, mad på flyet osv så var jeg alligevel rimelig imponeret over at vi kunne bestille klapvogn og højstol (sidst nævnte er måske unødvendigt, men nu er det bestilt) så altså når vi ankommer på hotellet står der en klapvogn til os, og ud fra bestillingen på Star Tours hjemme side så er det en “Baby jogger city elite”. Fansy skal det være, dog er standarden på klapvognen noget jeg først tør tro på når jeg ser den, for ifølge en mail korrespondance med Star Tours’ kundeservice kunne de ikke oplyse mig om modellen. Så det bliver spændende hvad der står til os når vi kommer frem.

Rejsen har vi som sagt bestilt hos Star Tours og hvis du vil lade dig friste eller bare dag drømme så læs mere om hotellet her

Faktisk er jeg ret så spændt på at skulle på ferie som en familie og magter ikke hvis det afviger ret meget fra billederne og beskrivelsen da vi netop har valgt et hotel med “det hele”.

Heldigvis har det ret gode anmeldelser 🙂

Har du nogen gode rejse tips om Tenerife som er værd at opleve med helt små børn så send dem gerne denne vej 🙂

IMG_3587.JPG

Arrrgh!!! Hvad skal man købe?!

Jeg er en kvinde som kvinder er flest.                                                   Jeg skal have styr på alt hvad der overhovedet er at have styr på og gerne i god tid!

Og med bare 12 dage til termin er jeg for længst færdig med at købe ind, men jeg var da godt nok i tvivl om hvad der var “need” og hvad der var “nice” at have klar. Jeg har derfor sammen med nogle med gravide, både første- og flergangs lavet følgende indkøbslisteliste:

Pusle:

  • Puslebord (nice)
  • Puslehynde (need)
  • Stofbleer mindst 20 stk. (need)
  • Pusletaske (need)
  • Bleer newborn  (need)
  • Skumvaskeklude (need)
  • Termometer til baby (need) 
  • Vådservietter (nice)
  • Vaskefad (nice)
  • Blespand + refill (nice)
  • Zinksalve (nice)
  • Babylotion (nice)
  • Håndsprit (stor m. pumpe til puslebord og lille til taske)(nice)
  • Neglesæt (nice)
  • Næsesuger (nice)
  • Tandbørste (need – når barnet får tænder)

Bad:

  • Babyolie (need)
  • Kam mod arp (need)
  • Badekar (need)
  • Badestol (nice)
  • Stativ til badekar (nice)
  • Babyhåndklæde (nice)
  • Badetermometer (nice)
  • Babyshampoo (nice – ikke nødvendigt i starten)

Tøj:

Husk at have flere dele af hver.

  • Bodyer m/ korte ærmer
  • Bodyer m/ lange ærmer
  • Heldragter
  • Bukser
  • Strømper
  • Strømpebukser
  • Natdragter
  • Køredragt
  • Hjelme / huer
  • Vanter
  • Jakke i fleece
  • Futter
  • Varm trøje

Transport:

  • Autostol + base til autostol (need – hvis man har bil)
  • Barnevogn + madras (need)
  • Lift + madras/voksi (need)
  • Regnslag til barnevogn (need)
  • Insektnet til barnevogn (need)
  • Spejl til bil, så man kan se baby når man kører (nice)
  • Bæresele (nice)
  • Slynge (nice)
  • Vikle (nice)
  • Sele til barnevogn (need – når barnet kan sætte sig op)
  • Barnevognsrangle (nice)
  • Kopholder til barnevogn (nice)

Sove:

  • Tremmeseng + madras (need – når barnet bliver for stort til at sove i lift / vugge)
  • Lagen til lift, vugge og tremmeseng (need)
  • Babysengetøj (need – gerne 2-4 sæt, hvis der skulle ske uheld)
  • Babyalarm (need / nice)
  • Babydyne (need)
  • Ekstradyne (nice)
  • Sengerand (nice)
  • Vugge + madras (nice)
  • Vådliggerlagen (nice)
  • Svøb/babytæpper (nice)
  • Sutter forskellige mærker (nice / need)
  • Suttesnor (nice)
  • Bamse (nice)
  • Nusseklud (nice)
  • Musikuro (nice)

Spise:

  • Savlesmæk (need)
  • D-vitamindråber (need)
  • Ammepude (nice)
  • Højstol + babyindsats (nice – i starten. Højstol når baby skal spise ved bordet – need)
  • Sutteflasker (need – hvis du ikke ammer)
  • Flaskerenser (nice – hvis du bruger sutteflasker)
  • Modermælkserstatning (need – hvis du IKKE ammer)

Til mor:

  • Ammeindlæg uld/bomuld + engangs (need – hvis du ammer)
  • Nat-bind (need)
  • AmmeBH (need – hvis du ammer)
  • Ammebluser (nice – almindelige bluser evt. med knapper kan bruges)
  • Behagelige trusser (need)
  • Brystvorte-salve (need – hvis du ammer)
  • AmmeteltBrystbrik af silikone
  • Brandsårsplaster til brystvorter

Leg:

  • Kravlegård + madras (nice)
  • Aktivitetsstativ inkl. legetæppe (nice)
  • Skråstol/bouncer (nice)
  • Babylegetøj (nice – men stimulerer barnet)
  • Bidering m. køleeffekt (nice – især når tænderne begynder at komme frem)

Andet:

  • Barnets bog (nice)

20140526-231839-83919263.jpg