Den der amning!

Indrømmet! Jeg er en af de der irriterende kvinder som, alt imens jeg sidder og ammer, siger til mine veninder at amning ikke gør en god mor og at børn ikke lider nogen nød. Hvis ikke det fungere skal man ikke blive ved med at kæmpe for en hver pris. En god mor er en glad mor.

Dét tror jeg stadig fuldt og fast på!

Alligevel har jeg den sidste uge været i krise… Emma bliver 4 måneder i morgen og amningen har bare kørt rigtig godt, men så for 14 dage siden begyndte vi at amme oftere om natten og sove vildt uroligt :-/
Efter en uge dalede min selvsikkerhed drastisk, jeg møder en bekendt, som siger at det jo sikkert er fordi Emma er sulten at hun sover uroligt om natten. Jeg køber noget risgrød med hjem, men ØV jeg har det dårligt med det, jeg er på ingen måde klar til at hun skal på fast føde. Jeg har ikke noget problem med at hun får mit mælk i flaske, hun må sågar også få mme, ja og grød, men jeg tror bare at følelsen kom af at det ikke var mit eget valg, med af nød 🙁 slog jeg virkelig ikke til overfor mit eget barn? Åh!
Jeg besluttede mig for at vente lidt og lige give prøve nogen andre teorier af først, men nu havde jeg i hvert fald mme og grød hjemme hvis det skulle blive nødvendigt.
Jeg sov med Emma den ene nat, for at se om hun måske vågnede fordi hun havde brug for mor-kontakt, og et eller andet må det have gjort, for den nat var rigtig dårlig, men efterfølgende er vi gået tilbage til kun at spise en enkelt gang. Hun er glad og jeg er glad. 🙂

Hvorfor er det så pokkers svært bare fordi man ikke selv vælger det?

Nå det var lidt splittede tanker fra mig. Dog tror jeg stadig på at EN GOD MOR ER EN GLAD MOR!