Endelig! Ferien er bestilt og jeg er allerede igang med forberedelserne 🙂 Vores første ferie siden Thailand i ’11 og vores første ferie som familie.Inden vi fik bestilt gjorde vi os en masse overvejelser. Hvilken slags ferie skal vi på nu vi har en lille E med? Det er os forældre der har et behov for at komme på ferie, men det er jo stadig på E’s præmisser, derfor er valget faldet på et all inclusive hotel.  Der skal ikke mangle noget. Turen går til Tenerife – nærmere byen Los Gigantes – vi skal bo på hotellet med selv samme navn som byen.
Selvom jeg syns at rejsen blev dyr med alle de ekstra tillæg som transfer, mad på flyet osv så var jeg alligevel rimelig imponeret over at vi kunne bestille klapvogn og højstol (sidst nævnte er måske unødvendigt, men nu er det bestilt) så altså når vi ankommer på hotellet står der en klapvogn til os, og ud fra bestillingen på Star Tours hjemme side så er det en “Baby jogger city elite”. Fansy skal det være, dog er standarden på klapvognen noget jeg først tør tro på når jeg ser den, for ifølge en mail korrespondance med Star Tours’ kundeservice kunne de ikke oplyse mig om modellen. Så det bliver spændende hvad der står til os når vi kommer frem.

Rejsen har vi som sagt bestilt hos Star Tours og hvis du vil lade dig friste eller bare dag drømme så læs mere om hotellet her

Faktisk er jeg ret så spændt på at skulle på ferie som en familie og magter ikke hvis det afviger ret meget fra billederne og beskrivelsen da vi netop har valgt et hotel med “det hele”.

Heldigvis har det ret gode anmeldelser 🙂

Har du nogen gode rejse tips om Tenerife som er værd at opleve med helt små børn så send dem gerne denne vej 🙂

Før jeg fik barn havde jeg en klar idé om hvordan jeg vil være som mor, og hvordan jeg i hvert fald IKKE vil være! Det har jeg stadig, men jeg må allerede nu sande at nogen ting bare ikke holder i praksis.

Et stort problem for mange småbørns forældre er mad! Og selvom E først lige er begyndt at spise mere fast føde, finder jeg det nærliggende at tage stilling til hvilke madvaner jeg ønsker at have ved middagsbordet. Med en fortid som anorektiker er det vigtigt for mig at jeg i hvert fald på ingen måder presser mit barn til noget, men samtidig er det også vigtigt for mig ikke at få et kræsent barn. Og ja jeg tror på at man som forældre i høj grad har medindflydelse på om ens barn bliver kræsent.

Jeg har her listet 10 måder, hvor på jeg mener, man taber kampen om maden og 10 måder jeg også mener man kan vinde kampen på 🙂

Har du nogen input så kom endelig med dem i en kommentar 🙂

10 måder at tabe kampen på:

1. Barnet vil kun have kogte kødboller og får serveret kødboller hver dag

2. Barnet vil kun spise aftensmad hvis det får dessert. Som forældre skal man jo være sikker på ungen ikke sulter så man giver efter.

3. Når man som forældre altid retter på barnet.

4. Forældre diskutere hvad og hvor meget barnet skal spise under måltidet.

5. Familien bruger tiden ved bordet til at snakke om dagens frustrationer.

6. Forældrene hælder en stor portion op og tvinger/presser barnet til at spise op.

7. Barnet tvinger forældrene til at opføre en større komedie mellem hver mundfuld.

8. Forældre tvinger barnet til at spise mad det simpelthen ikke kan fordrage.

9. Forældre “plager/tigger” barnet om at spise en mundfuld mere.

10. Forældrene tror, at barnet dør af sult, hvis ikke det får mad til hvert eneste måltid.

10 måder at VINDE kampen på.

1. Glem alt om at barnet dør af sult. Der findes ingen eksempler på at et barn har sultet sig ihjel af lutter stædighed.

2. Lov aldrig slik, kage, dessert som belønning for at spise aftensmaden.

3. Luk ørene for kritik fra familie og venner – medmindre du syns de kommer med et brugbart råd selvfølgelig.

4. Stop med at “holde en fest” mellem hver mundfuld.

5. Lad barnet passe sin tallerken i fred og ro. Lad som om i ikke holder øje med hvor meget eller hvor lidt barnet spiser.

6. Giv barnet små portioner, gerne lidt mindre end det plejer at spise så det er nød til at bede om mere. Små portioner virker mere overskuelige at spise.

7. Lad være med at give sær forplejning, men undgå i perioder retter som i ved barnet ikke bryder sig om.

8. Hvis barnet er stort nok, så lad det selv øse op, men tving det ikke til at spise hele portionen.

9. Server ikke slik, kager, mælk og lignende udenfor måltiderne og mellemmåltider. Hvis barnet plager, kan man give lidt vand.

10. Lad måltidet forløbe i stille og rolige omgivelser.

De fleste nybagte forældres største hurtle er søvn.

HVORFOR SOVER BABYER IKKE NÅR DE ER TRÆTTE???!!! “Du skal lære dem at sove” JAMEN HVORDAN OM JEG MÅ SPØRGE?!

Jeg har idag brugt dagen på at vugge, opgive, lulle, opgive, gå en tur med barnevognen, opgive for til sidst at stikke tøsen en flaske med sukkervand. Ja ja bliv bare forarget.! (Hun drak måske 2 ml) men det virkede sku! Hun faldt til ro og sover nu efter en kamp på mere end 4 timer.! 4 TIMER!!!!

Det var så idag jeg skulle have haft styr på vores hjem som ligner vi har en hel børnehave boende, i virkeligheden har vi jo kun 1 baby på 6 mdr. som hverken kan trille eller rulle :/ men til gen gæld kan hun dræne hendes mor fuldstændig for energi 🙁 Åh gud og nu sover hun på 2 time… Mon jeg får noget søvn i nat? Rytme hvad fanden er det. En by i rusland??

Lær dit barn at sove siger de! Hmmmm

Over and out!

Idag kl. 8.30 skal der eftersigende ske en happening hvor ammende mødre skal amme deres børn offentligt.

ÅH GUD STOP JER SELV KVINDER!!

Jeg er så pisse træt af den debat.. Begge parter – SLIP DET DOG!

Amning er verdens mest naturlige ting og jeg er, som ammemor, vanvittig træt af at spørge om lov til at give mit barn mad.

hvordan var det lige at en enkelt cafe ejer fik skabt en for og imod amning? Jeg fatter det ikke. Vi kan jo for fanden bare vælge en anden cafe at barselshygge på.

Jeg har som tjener på en af danmarks største familierestauranter set ret mange ammende mødre og ikke en eneste gang har jeg følt mig støt. måske mine mandlige kollegaer er blevet en lille smule forlegen, men jeg har aldrig oplevet nogen der er blevet stødt over at et barn har fået mad.

og heldigvis er det, som mig selv, de fleste der dækker sig ret meget til.

Og til jer der syns det er forfærdeligt at børn får mad… SKAM JER! undskyldningen mad at i ikke gider se bryster i det offentlige rum holder ikke en meter. I ser langt mere bryster på reklamer for cult end når en kvinde ammer… OG I VED DET!!!!

Hvordan kan man sige at et barn skal spise på toilettet? At sige en mor er uforskammet fordi hun giver sit barn mad i et legeland imens hun holder øje med sit store barn er skandaløst. Intet mindre en skide uforskammet… Hvad bilder i jer ind?

Jeg har endnu ikke været et sted hvor jeg jeg har fået af vide at jeg ikke måtte amme. og hvis jeg gjorde ville jeg da bare pænt finde et andet sted at spise frem ad rettet – også når jeg ikke ammer. Jeg har tværtimod mødt forundring og overraskelse over at jeg spørg om lov. og egentlig er det noget så irriterende at skulle være så ydmyg omkring det at at give mit barn mad. Aldrig har jeg åbnet døren til en cafe og spurgt om jeg måtte spise der. Så skal jeg spørge om mit barn må? For hun må godt hvis det er fast føde, ikk?

Så gør mig, mit barn og alle andre den tjeneste, at hvis du ammer så gør det lidt diskret, og hvis du er imod amning, så kig den anden vej.

For ærlig talt så rummer vores verden ting der er langt vigtigere at debattere.

Åh jeg faldt lige over de her billeder, med de sødeste citater, hos Valbakdesign.dk 🙂
Nu er de klikket hjem og jeg glæder mig til at få dem op på en meget tom væg i stuen 🙂

Sometimes you will never know the value of a Moment until it becomes a Memory

Forget the Risk and take the fall, if it’s meant to be, it’s worth it all

Chokolate is always the answer (who cares what the question is)

Ja og så måtte jeg jo lige eje disse to krus 🙂